Velkommen til bryllupsfotograf.dk
Jeres genvej til en kreativ professionel fotograf.


Nyhed: En unik samling af bryllupsfotografer .. kig med her “En verden af fotografi”


fotograf-aasmul-taastrup
Foto: Fotograf Aasmul – Taastrup

Timer forgår, men billeder består. Husk at lade jer fotografere på den store dag, det vil I aldrig fortryde.

Når man sidder midt i budgetlægningen og skal tage stilling til, om festskoene fra nytåret måske kan gå an som brudesko, om man ikke bare selv skal stå for rengøringen, og om ikke onkel med sit gode digitalkamera kan tage billedet, ja, så kan det godt være svært at argumentere for, at der skal klemmes en bryllupsfotograf ind i budgettet. Men hertil er bare at sige: Gør det.

Gør det, fordi dagen forsvinder så hurtigt, fordi det regner, og fordi I mister koncentrationen, når der bliver lykønsket fra alle kanter. Pludselig er billederne taget, og de kan ikke tages om igen.

Går I til en rigtig fotograf derimod, handler det kun om det for en stund. Om at der kun er jer. Om at se bedst muligt ud. Om at lyset falder rigtigt. Om at kjolen ligger smukt, og buketten ikke skygger for corsagen.

Et billede taget hos en professionel fotograf holder bogstaveligt talt i 100 år, så det skal også kunne nydes på sølv- og guldbryllupsdagen. Og her kan fotografen gå ind og sørge for, at det, der blot er et øjeblik nu, bliver et tidløst minde om den store dag.

Jørgen Lorentsen fra Lorentsen Fotografi i Århus, der er formand for den danske afdeling af den europæiske sammenslutning af portrætfotografer Colour Art Photo, understreger da også, at det, fotografen kan, ikke er at konkurrere på pris, men på kvalitet og på valgmuligheder; farve, s/h. eller bruntoner, i studie eller udendørs, klassisk, utraditionelt etc. Kun fantasien sætter grænser, for Colour Art Photos medlemmer har mange års erfaring inden for bryllupsfotografering.

I bestemmer selv, hvor mange billeder I ønsker og i hvilket album. I kan vælge ud sammen med fotografen eller få et cd-show med hjem, så I kan bruge al den tid, I måtte behøve. Jørgen Lorentsen oplever, at flere brudepar gerne vil være med til at sætte deres personlige præg på et bryllupsalbum, hvilket det ikke bliver mindre spændende af.

Tips & tendenser

Find en fotograf, hvis stil I kan lide, i nærheden af, hvor billedet skal tages.
Mange vælger at lade sig fotografere inden vielsen. Håret sidder stadig perfekt, og så giver det ro i det ofte stramme program, hvis man skal vies kl. 15 og helst spise kl. 18…
Book i god tid. Er det en travl periode, kan I vælge en hverdag. Mange giver i så fald rabat.
Fotografen laver et helt album til jer efter eget valg, hvor billederne er perfekt afstemt efter hinanden mht. farve og motiv.

Giv et billede af dig selv i morgengave.

Trenden siger selviscenesættelse; f.eks. s/h billeder, hun som pikant ”babe” – han i Al Capone-stil – jakke og bar overkrop. Har I begge fundet på det, vil fotograferne selvfølgelig diskret sørge for at ensrette rammer og farvevalg…

Colour Art Photo er et godt sted at få inspiration til jeres bryllup, der er rigtig mange kreative og spændende billeder hos danmarks største sammenslutning af portræt- og bryllupsfotografer.
http://colourart.dk